Nyhedsbrev
Din recept

Din recept

Løve Apotekets receptekspedition

SKAL DU BRUGE MEDICIN, SOM KUN FÅS PÅ RECEPT

Kan du indlevere din recept på Løve Apoteket, på apoteksudsalget "Vestervang" eller  i et af vore håndkøbsudsalg. Du kan også sende recepten til os via post. Når du afleverer recepten på Løve Apoteket vil den blive ekspederet straks, og du kan i ekspeditionsforløbet få rådgivning om din medicin. Din læge har mulighed for at sende din recept elektronisk, via telefax eller ved indtelefonering til apoteket.Når din læge har afsendt en elektronisk flergangsrecept til dig, kan du efterfølgende selv bestille medicinen på Løve Apoteket. Det gør du med en digital signatur enten på Sundhed.dk (Medicinprofilen) eller via apoteket.dk. Vi kan også tilbyde opbevaring af din ikke-elektroniske recept, hvis medicinen kan genudleveres. Det giver dig mulighed for at bestille en ny portion medicin med et telefonopkald. 

 

HVORFOR TAGER DET LIDT TID AT EKSPEDERE RECEPTEN - "MIN MEDICIN STÅR JO FÆRDIG PÅ HYLDEN" ?

På apoteket opfatter vi ikke din medicin som en simpel vare, men som et højtudviklet produkt, der griber ind i din krops funktioner.Derfor gennemløber hver enkel receptekspedition en proces, som skal sikre, at lægen ikke har lavet skrivefejl på recepten, at du får korrekt sygesikringstilskud, at du får en skriftlig tilpasset anvisning om brugen, at vi udleverer den korrekte medicin, at forskellig slags medicin kan forliges, og at du får gode råd om din medicinering. 

 

HVORFOR HEDDER MIN MEDICIN IKKE DET SAMME, SOM DET LÆGEN HAR SKREVET PÅ RECEPTEN ?

Der kan være to muligheder:1) Medicinen kan være importeret fra et EU-land, hvor præcis det samme produkt er billigere, men ikke hedder det samme som i Danmark.2) Mange medicinalfabrikker fremstiller nøjagtig samme type medicin som originalen, efter patentperioden på "opfindelsen" er udløbet. Det betyder konkurrence og forskellige priser på den samme medicin. Priserne kan ændres hver 14. dag. Myndighederne godkender, om medicinen fra de forskellige fabrikker kan erstatte hinanden.På apoteket tilbyder vi dig det billigste alternativ - det kan også af og til være mange små pakninger i stedet for 1 stor.Lægen kan på recepten have noteret, at din medicin skal være fra en bestemt fabrik, men i de fleste tilfælde kan du selv beslutte, om du vil have den billigste udgave af din medicin eller den lidt dyrere, som du måske er vant til.

Dine oplysninger